Låsesmeden bruger 3D printer

Du er her: Låsesmed > Låsesmeden bruger 3D printer
Forleden var jeg ude hos en kunde, der ville have nye elektroniske låsecylindre i sine døre. Problemet var bare at der slet ikke er plads de til de cylindre han ville have, i de døre han har. Kender du situationen, når tingene ikke passer sammen? Det oplever jeg i hvert fald en hel del, når jeg er ude og løse låsesmed opgaver for mine kunder.
Der er kombinationer som der bare ikke er taget højde for. For eksempel passer danske smalle langskilte ikke til til iLoq cylindre. Og det er lidt ærgerligt for de to er ellers et godt match 🙂

Løsningen er 3D print

Når der ikke findes et beslag til at montere låse cylinderen, så må jeg lave beslaget selv. Det er ofte en relativ simpel process:
– Først måler jeg så meget som muligt op.
– Alle målene kommer jeg ind i et CAD program (3D tegne program)
– Den 3D model bliver ‘oversat’ til printersprog og sendt til en 3D printer.

Det kan godt betale sig

Med de relativt få eksemplarer jeg har brug for, kan det slet ikke betale sig at støbe det i plast eller metal. Det koster vanvittigt mange penge at lave formene så for at det kan være effektivt, skal man lave måske 10 tusind eller endda 100 tusind eksemplarer. Jeg har bare ikke hundredetusindvis af kunder med smalprofiler i døren, der skal skifte til iLoq… endnu 😉

Klar til næste gang

Med 3D print kan jeg nøjes med at lave 1 stk. af den del jeg har brug for. Filen har jeg liggende til næste gang jeg har brug for den samme del. Der er mange fordele ved at have reservedele liggende digitalt. De kræver ikke noget lager, der binder en masse penge og den enkelte reservedel kan ændres til den næste opgave. Måske skulle den være 2 millimeter længere – det gør ikke noget. Jeg laver blot ændringen og den nye del printes som regel samme dag.

Fra legetøj til værktøj

3D printeren er meget mere end blot et stykke legetøj – i HV Låseteknik er den en del af vores alsidige værktøjskasse til at løse ‘umulige’ opgaver 🙂

2017-06-14T12:39:28+00:00
Ring 70 20 87 97 - klik her!