Forretnings- og betalingsbetingelser

Privatlivspolitik for kunder der har købt låse eller ydelser og i den forbindelse er blevet registreret hos HV Låseteknik

Som kunde hos HVLT, har du ret til at vide hvilke oplysninger vi har indsamlet om dig og hvad vi bruger dine oplysninger til. Ved en bestilling af et produkt eller en ydelse, skal vi bruge dine oplysninger til at udføre opgaven og modtage betalingen. Det vil bl.a. være oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og evt. mailadresse.

Forretningsbetingelser

§ 1 Omfang
Nærværende forretningsbetingelser er en del af købsbetingelserne omhandlende de på HV Låsetekniks hjemmeside angivne produkter, services og materialer (herefter materialer).

§ 2 Ejendomsret 
HV Låseteknik betinger sig ret til at tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser (herunder betaling af faktura),  dermed tilhører alle materialer HV Låseteknik. HV Låseteknik forbeholder sig ejendomsret til det solgte, indtil hele beløbet er betalt og modtaget af HV Låseteknik.

§ 3 Tilbud
Accepteres et tilbud, vil dette som udgangspunkt blive faktureret efter 30 dage, med mindre HV Låseteknik er grunden til en eventuel forsinkelse. Her vil faktureringen blive udskudt tilsvarende. Hvis det er kunden der er årsag til en forsinkelse, opretholdes det oprindelige faktureringstidspunkt.

§ 4 Betalingsbetingelser og gebyrer
Betaling af ydelsen skal ske enten via netbank, dankort eller kontantbetaling.

Der opgræves rykkergebyrer og morarenter i henhold til Rentelovens § 5, stk.1.

Morarenten beregnes af udestående fra overskridelsen af betalingstidspunktet inkl. omkostninger.

Renten tilskrives månedligt. Rykker- og påkravsgebyrer tilskrives jf. den til enhver tid gældende rentelov. Pt. 100 kr. i rykkergebyr og 100 kr. i inkassogebyr. Ved betalingsmisligholdelse vil manglende indbetaling kunne indkræves ved retslig inkasso – herunder ved betalingspåkrav, tvangsauktion og konkursbehandling – samt medfører registrering i RKI.

HV Låseteknik har ikke noget produktansvar overfor produkter leveret af andre leverandører.

§5 Reklamation
HV Låseteknik yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra Modtagelsen af varen på fabrikations- og materialefejl (mangler) ved salg til private. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget. Køb som erhverv følges den enkelte leverandørs garanti og reklamationsret. Denne er oftest 1 år, men kan kan variere fra leverandør til leverandør.

§ 6 Specialfremstillede varer

Ved bestilling af specialfremstillede produkter, der er designet og produceret efter kundens specifikationer, gør vi opmærksom på følgende:

• Fortrydelsesret: I henhold til gældende lovgivning bortfalder fortrydelsesretten for varer, der er fremstillet efter kundens anvisninger eller har fået et tydeligt personligt præg. Derfor kan specialfremstillede produkter ikke returneres eller refunderes, medmindre der foreligger en berettiget reklamation.

• Reklamation: Skulle der være fejl eller mangler ved det leverede specialfremstillede produkt, bedes kunden kontakte os hurtigst muligt efter modtagelsen. Vi vil herefter vurdere reklamationen og tilbyde en passende løsning, såsom reparation, ombytning eller et afslag i prisen, i overensstemmelse med vores almindelige reklamationspolitik.

Data, som kan blive indsamlet og behandlet, omfatter

  • Kontaktoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, mail
  • Ordredata, købshistorik
  • Persondata, herunder kontaktoplysninger, i mails til vores medarbejdere

Hvad bruger vi oplysningerne til

Vi videresælger ikke dine oplysninger. Vi bruger heller ikke dine oplysninger til markedsføring. Oplysningerne bliver udelukkende brugt til intern brug, for at udføre den bestilte opgave og for at opfylde offentlige krav og regler.

Rettigheder

Den nye persondataforordning, giver dig ret til, til enhver tid, at få oplyst hvilke data vi har om dig, ligesom du også kan bede om at få dine oplysninger slettet fra vores systemer. Ønsker du at få oplyst hvilke informationer vi har om dig, eller at blive slettet, kan du kontakte os på trine@hvlt.dk

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning:https://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:

  • google-analytics.com
  • gstatic.com
  • urchin.com
  • youtube.com
  • ytimg.com

 Personoplysninger

Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.

Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.

Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: trine@hvlt.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver
Websitet ejes og publiceres af:

HV Låseteknik ApS
Valby Langgade 192
2500 Valby
Telefon: 70 20 87 97
Email: kontakt@hvlt.dk

Ring 70 20 87 97 - klik her!